06 januar, 2007

Så lykkedes det endelig at komme på internettet. Dog ikke på mit værelse men i himmelstuen. Jeg kom til Egå i torsdags og nu er det så lørdag. Imod min vilje kom jeg til at bo på gang 7 i stedet for et hus. Men nu har jeg fundet ud af hvor mange positive ting der er ved det. Vi har internet på værelserne, hvis det bare ville virke, dobbelt så store værelser og et bedre køkken. Til gengæld bor vi på en lang gang og har svært ved at være sociale, men det går da fremad. Jeg er endnu ikke begyndt med undervisning, men allerede har vi lavet meget. Lært hinanden at kende, danset tango, spist med min gang og i aften skal vi have 3-retters menu i spisestuen og derefter Jazz cafe i himmelstuen med øl og vin smagning. I morgen skal vi så i biografen og ud at spise på restaurant hele skolen sammen. Så det glæder jeg mig meget til.

Jeg er rigtig glad for at være herude, men det er meget mærkelig at få et nyt "hjem". Her er utrolig hyggeligt og mange skønne mennesker. Problemet er bare at der er mange fra sjælland og min mor siger at jeg er begyndt at snakke som en københavner. Ups. Sådan havde jeg ikke tænkt det ville gå, sådan en kæmpe jyde som mig.
I går aftes havde vi hus aften og vores hus-lærer/gang-lærer inviterede os over til ham for at se film. Så vi slæbte dyner og puder over til ham, og satte en gyser på. Så hvis i kender mig, ved i sikkert hvordan det gik. Mig og gysere passer på ingen måde sammen. Så i nat sov jeg inde hos mine naboer, for viste jeg ingen søvn ville få hvis jeg sov alene på mit eget værelse. Så min anden nat foregik på en madras. Ikke dårligt.
Utrolig nok bor der 4 rygere på min gang og det er sjovt nok en ikke-ryger gang. Men de snakker om at ville stoppe og dyrke en masse motion, jeg tvivler bare på hvordan det kommer til at gå.
Nu tror jeg nogenlunde at jeg har skrevet alt det jeg har lavet siden jeg ankom. Jeg glæder mig meget til at komme hjem og se jer alle igen og håber at i ikke har noget imod at få det hele fortalt igen.

Ingen kommentarer: