Heeeeeeeej...
Hvor tit er det lige at man ønsker at dagene skal gå hurtigere nu, hvor man har sommerferie.. Det er da vidst ikke helt normalt. Hmm, men det er jo nok også derfor det er mig som har de tanker! Jeg vil mene at denne sommerferie kun vil blive brugt på arbejde, næsten! Jeg havde da en hyggelig dag i går, sammen med Tomasz, Emil, Annie og Karina. Vi var da lige en tur i Djurs Sommerland. Der blev 5 voksne pludselig til 5 børn. Vi havde en indianerfjer på hovedet hele dagen inkl. nogle indianerstriber i ansigtet. Det er det man kalder en god dag. Vi var rent faktisk også ret heldige med vejret. Super fed dag!
Nå, men jeg må vel hellere i gang med opdateringen med det sidste nye. Jeg vil mene, at det største jeg nogensinde har oplevet skete for snart en måned siden. Den 4. juli blev min lille niece født, Frida. Hun er den smukkeste lille pige jeg nogensinde har set, man kan slet ikke lade være med at elske hende mere og mere for hver dag der går. Jeg er så stolt en faster som man overhovedet kan blive <3
Der er faktisk også sket det, at Tomasz og jeg er flyttet i den nye lejlighed og hold da kaje, hvor er den lækker. Det er virkelig noget helt andet end på kollegiet. Men havde ikke troet at det var så svært at få pakket ud. Vi har boet her i snart halvanden måned og det lille værelse (kontoret) er endnu fyldt med flyttekasser og der er endnu ikke udsigt til at de vil blive pakket ud.
Nu skal det da lige siges, at jeg er faktisk blevet færdig med HF. Jeg har rent faktisk gennemført noget, hvilket ikke er sket i meget lang tid. Og for satan, hvor føles det godt. Og det her er en sætning som skal indeholde ordet "satan" og gerne i stor stil. Nu kommer der så til at ske det, at jeg forhåbentlig kommer ind på seminariet og skal starte der den 17 august, men det er dog stadig usikkert i et par dage, men så får jeg også endelig svar. YES!
Men jeg har ikke meget tid til at skrive denne gang, der skal jo handles ind en gang i mellem. Sååå tutteluuuuu alle sammen. Skal nok gøre et ihærdigt forsøg på at få skrevet når jeg ved mere angående seminariet..
BYE BYE!

Nu har jeg siddet og spekuleret over om jeg rent faktisk skulle gøre noget ved min dovenskab.. Altså hvor svært kan det være at rydde op, vaske op, vaske tøj, lave lektier, løbe en tur - bare tage sig sammen! For mig er det åbenbart noget af det sværeste i mit liv.. Eller vent jeg har endnu en ting som er en umulighed... Rygestop nummer 300000 er i gang og med håb om at det vil lykkedes denne gang.. Halvanden dag er gået og jeg er allerede ved at have smadret alt og alle op til flere gange. Mit temperament har nået nye højder, som jeg aldrig havde troet var muligt. Jeg vil virkelig gerne stoppe, men det er bare såå svært og det ødelægger fuldstændig mit humør. Måske også derfor at jeg sidder og skriver dette nu. Jeg vil nu sige at det hjælper lidt at sætte min ynglings jeg-er-sur CD på, Blink 182.

En lille opdatering i mit liv har jeg rent faktisk. Vi skal flytte igen, denne gang i en dejlig stor lejlighed med altan, det bliver så super fedt at komme væk herfra. Endelig et sted, hvor man kan føle sig rigtig hjemme uden at skulle bekymre sig om underboen nu vil spille latterligt højt musik midt om natten igen.

En ting jeg dog ikke glæder mig til er når Tomasz tager på studietur med hans klasse. 5 dage alene! Det er ikke sjovt, for jeg ved at jeg kommer til at savne ham så sindsygt meget og bare længes efter ham. Med en tanke i hovedet: KOM NU HJEM! Måske er det godt nok at savne, jeg ved i hvert fald at jeg sikkert vil elske ham endnu højere når jeg så ser ham igen. Håber han får den bedste tur, for det fortjener han.

Og når man snakker om solen, så kommer han ind af døren, så nu smutter jeg altså igen. Jeg skal nemlig kramme min kæreste alt hvad jeg kan!

Bye!

Månederne går og jeg kan igen ikke følge med. Hvilket da faktisk ikke er noget nyt, for hvornår har jeg nogensinde kunnet det?
I det sidste stykke tid er der sket mange forskellige ting. Jeg er som det største jeg længe har oplevet, flyttet sammen med min kæreste i en lille hyggelig lejlighed. Overvej det lige.. MIG? Havde ikke troet det skulle ske i den nærmeste fremtid, men det gjorde det og jeg er virkelig glad for det. Det er dejligt at have ham i nærheden af mig og vide at han er der når jeg kommer hjem efter en hård dag.
Derudover har jeg også fået endnu et job. Det er bare i weekenderne. Det er ret hårdt at have 16 timers arbejde på to dage og bagefter være fuldstændig kvæstet, så følelsen af weekend forsvinder lidt, men det giver da gode penge. Spørgsmålet er bare om jeg kan holde til det, da jeg har fået seneskedehindebetændelse igen igen. Men nu må vi ses. Det kan også bare fordi jeg rent faktisk er begyndt at lave noget fysisk arbejde igen.. Jeg er jo lidt af en doven skid!
Tiden på HF flyver også af sted og allerede til foråret begynder læseferien. Det kan jeg da godt nok ikke lige overskue allerede, men det som skræmmer mig mest er nok at jeg så skal til at tage en beslutning om hvad det egentlig er jeg vil i fremtiden. Jeg vil jo gerne ud at rejse en smule. Bare en måneds tid, men samtidig vil jeg også gerne videre med mit liv. Så hvis man lægger de kriterier sammen, må det gå hen og blive et års pause, vil jeg tro.
Er der for resten nogen som har et godt forslag til hvad man kan lave med sin kæreste på vores årsdag? Hold da helt kæft for et emneskift jeg lige fik lavet der. Nå pyt. Det er jo et relevant spørgsmål... Så kom med nogle forslag. Så bliver jeg glad.. Og hvem vil ikke gerne gøre mig glad :D
Lige nu sidder jeg faktisk midt i en tysktime, hvor vi snakker om grammatik. Jeg har selv valgt det som valgfag, men hold kæft hvor er jeg rådden til det. Måske burde jeg tage mig en smule mere sammen. Akkusativ, dativ, genetiv...... Det eneste jeg hører er bla bla bla bla!!! I NEED HELP! Lidt nemmere at skrive det på engelsk.
Hold kæft hvor kunne det være lækkert at skippe det hele og bare tage til en ø med helt klart blåt vand, drinks og ren afslapning. Ahhhhh... Man har jo lov til at drømme.
Puha der gik jeg da helt i drømmeland. Arg skide tysk time.. Jeg vil hjem.. Men nej nej Anne skal jo lige på arbejde i 4 timer først, og så hjem til lektierne (oversat: hjem og ligge på sofaen)

Nu var det jo lige at jeg trængte til at komme til frisør, og i går tog jeg mig endelig sammen. Hende der klippede mig havde åbentbart travlt, for hun hastede igennem det og da jeg gik ned af gågaden kunne jeg trække en million hår ud, som hun ikke havde fjernet. Kæft det kløede.
Tror mit hovede gik på weekend, for der er da overhovedet ingen reaktion længere. Derfor: auf Wiedersehen. Ha ha lidt kan jeg da! Eller nej, det var ikke mig der oversatte det. Shhh det siger vi ikke til nogen!

Jeg ved godt at det ikke er verdens bedste tidspunkt at opgradere sin blog på. Men nu sidder jeg her og har aldrig i hele mit liv følt mig så røvrendt som jeg gør lige nu. Er så forbandet ked af det. Troede jeg kendte folk omkring mig bedre end det, men åbenbart ikke!!!

Jeg har ikke skrevet længe og det er også en fejl, men har virkelig ikke kunne tage mig sammen, men nu har jeg alligevel intet bedre at give mig til. Så hvad fanden!!
Indtil i dag har jeg været verdens mest lykkelige person. Jeg har nemlig fundet verdens bedste kæreste og intet kunne være mere perfekt. Jeg elsker ham utrolig højt og nyder hvert et minut sammen med ham. Når han ikke er der, føler jeg mig tom. Han gør virkelig hver eneste dag perfekt.
På skolen går det også rigtig godt. Jeg er super glad for at være startet på HF og føler for en gang skyld at jeg udretter noget rigtigt. Noget som jeg kan gennemføre for en gang skyld. Jeg er også kommet i festudvalget og jeg synes at det er rigtig fedt at være en del i de ting som sker på skolen.
Nu i fredags var der også HF-fest hvor gamle elever også blev inviteret og om eftermiddagen skulle alle klasser vise noget underholdning som de havde fundet på. Vores første ide gik desværre i vasken og vi måtte finde på en nødplan, som åbenbart blev bedre end vi havde forventet. Det lykkedes for os at opnå en 2. plads, hvor vi vandt en klassekage fra kantinen. Det var godt nok utroligt og er ret sikker på at alle var glade for at det lykkedes, men nok også lidt overrasket, når det nu var nødplanen, som blev brugt.
I de sidste par uger har jeg godt nok haft lidt stres på, da alle 7 dage i ugen har været fuldt booket og jeg har haft svært ved at kunne overskue det hele, men I som kender mig, ved hvor nem jeg er til at blive forvirret. Så det er nok bare noget der foregår oppe i knolden på mig :P
Ej, men sådan er det jo med skole, arbejde, lektier, veninder, familie og kærester. Så flyver tiden pludselig af sted og det er svært at nå alt det, som man gerne vil.

Orker ikke lige at skrive mere, så resten må følges op på inden for det næste stykke tid..
Bye Bye..

Nu er det blevet officiel, hvor stor en idiot jeg er til at få opdateret min blog. Selvom at der sker noget nyt hele tiden, kan jeg simpelthen ikke få taget mig sammen til at få skrevet det ned. Så er det jo nok lige at man tænker, "flot Anne, hvorfor er det så egentlig lige at du har en blog?". Super godt spørgsmål, som ikke kan besvares.
Men jeg kan da fortælle at en del er sket i de sidste mange måneder. Den største ting er nok at jeg har sagt jobbet som kokkeelev op. Den 1 august 2008 havde jeg min sidste vagt på SAS Radisson. Der var mange der sagde op på samme tid, så det havde ikke den helt store betydning. Men jeg savner det sociale vi havde sammen og håber på, at der er nogle der taget intiativet til en stor fest, for nye og gamle ansatte. Samtidig er min adresse også blevet ændret igen. Nu bor jeg igen hjemme hos mine forældre. Men det er faktisk rart nok at der står mad på bordet og er rent tøj. Jeg savner dog at bo sammen med Camilla. Har aldrig mødt nogen som hende.
I stedet for kokkeuddannelsen er jeg nu startet på HF. Det er skønt at være en del af en klasse igen. Også selvom vi ikke er mange som er over 18. Men jeg nyder det.
Det er bare lidt svært at tage sig sammen, til at få lavet sine daglige lektier, samtidig med arbejde plus at de regelmæssige byture jo også skal passes.
Nu sidder jeg lige og prøver at tænke tilbage på det sidste halve år, der er bare det lille problem at jeg ikke engang kan huske hvad jeg lavede i sidste uge, så det er en smule begrænset hvor meget der er tilbage at skrive om.
Men en ting ved jeg da, og det er at jeg er blevet inviteret til fødselsdag på lørdag, hvor der er dress-code og alle skal have hvidt tøj på. Nu er der bare den lille detalje at jeg ikke ejer hvidt tøj, for ikke at tale om hvide sko. Jeg kan jo ikke holde det rent. HJÆLP!! Tror da vist at jeg skal på den helt store shoppe tur. Men jeg kan nu godt følge ideen i hele konceptet. Det er da fedt at se 16 mennesker i byen i kun hvidt. Det skal nok blive spændende.
Tror da vist at min hjerne er gået på standby, for der kommer ikke rigtig noget frem. Synes jeg plejer at kunne skrive side op og side ned uden de helt store anstrengelser, men lige nu er jeg tom for ideer.
Det kunne godt ske at jeg bare skulle opgive og så kan det ske at der dukker noget mere op om et halvt års tid, når jeg igen kan tage mig sammen til at få skrevet endnu et indlæg. Meeen man ved jo aldrig hvad jeg kan finde på at lave næste gang jeg bliver fuld. Det skulle undre mig meget hvis der ikke snart sker noget som bliver meget indviklet at få løst.

I will talk to all of you soon...

Nu har jeg igen fået af vide om jeg ikke snart skal opdatere min blog. Det var da utroligt så utålmodige folk er. Jeg kan bare ikke helt forstå hvorfor det er folk egentlig læser om mit liv. Så spændende er det jo rent faktisk ikke. Wow, var det mig der lige skrev det. Mit liv er umuligt ikke at interessere sig i. Der sker jo altid noget. For det meste i hvert fald. Sådan en gang om måneden måske.

Jeg må indrømme jeg rent faktisk ikke kan huske, hvad jeg har lavet siden april. Jeg ved at jeg er stoppet med at ryge og lever nu et liv som ikke-ryger, hvilket jeg er utrolig stolt af, selvom det ikke er det nemmeste. Det kræver lidt rygrad. Rygrad jeg faktisk ikke var sikker på jeg havde, men nu kan jeg være stolt af mig selv. For kan jeg klare et rygestop, kan jeg klare alt.
Nu kom jeg lige til at snakke med Sveske i telefonen om hvad jeg egentlig har lavet den sidste måneds tid, og kan I gætte hvad vi kom frem til.
Jeg har rent faktisk ikke lavet en skid! På ingen måde.
Den sidste måned er gået med fjernsynsgloning, nørde på computeren og arbejde. Se nu der. Jeg har faktisk slet ikke noget liv. Lever bag lukkede døre.. Nøøj... Det er hvad man kan kalde spændende at læse om.
Nå, men videre i programmet. Har jo alligevel lidt at fortælle. I weekenden fra den 23-25 maj er der sket lidt. Fredag fik jeg tidligt fri fra arbejde og blev bedt om at tage en fridag lørdag, grundet der ikke var noget jeg kunne lave. Jeg brokkede mig ikke. Efter 5 måneder uden en rigtig friweekend jubler man over det mindste.
Derfor brugte jeg fredag på først at tage til fest og derefter en tur i byen. Det var skønt at være tilbage i den alkoholiserede verden. Lørdag lå jeg med forfærdelige tømmermænd og måtte tage mig selv i nakken for at kunne komme af sted til 18-års fødselsdag senere på dagen. Den første omgang alkohol tog lidt tid at få ned, men da vi ankom til Bryrup forsamlingshus tog vi da lige et par tequila shots og Anne var good to go. Det var en fest hvor jeg kendte omkring 5 folk. Men det var åbenbart nok til at få den fedeste fest jeg længe har haft.
Nu ligger der selvfølgelig et problem. Det gør der jo når man blander de to A'er. Alkohol og Anne. Hvor meget af den aften kan jeg nu rent faktisk huske. Lidt er i hvert fald væk. Nu håber jeg ikke at jeg har fornærmet nogen, for vil da mene jeg kan huske de mest vigtige detaljer. ;)
Jeg kan huske en masse dans, alkohol i lange baner, massere af mennesker jeg ikke anede hvem var, et sødt/frækt smil, lidt sang af Queen og solen der stod op. Vil man ikke kalde det de vigtigste ting?
Jeg er faktisk blevet ret overrasket over hvor mange mennesker, der kan være i vores lejlighed. Det lykkedes at få klemt 8 mennesker i to senge og sove et par timer. Dog var der jo lige dem der snød sig til en ekstra lur i min seng bagefter. For resten, flot billede jeg fik der drenge ;) Det skal måske lige siges at de ligger 3 i sengen.
Det var lidt utroligt at så mange af dem blev nødt til at påpege hvor meget rod der lå overalt. Synes egentlig ikke at det var så slemt som det plejede, men det burde jeg måske ikke sige højt.

Nu er det så blevet tirsdag og jeg er taget på en lille miniferie hos mine forældre. Grundet mangel på penge til mad plus at min søster kommer hjem en gang sent i aften. Hun har været i Indien i de sidste fire måneder og jeg glæder mig psykopat meget til at se hende igen (klamt udtryk egentlig). Men i hvert fald, skal vi hente hende i aften i Horsens. Det bliver så super fedt.
Nu fik jeg godt nok for lidt siden en skider af Sveske, fordi jeg har taget computeren med mig hjem til mine forældre. Hun nærmeste råbte ind i telefonen, om hvad hun så skulle lave de næste par dage og blev overlykkelig da jeg sagde at jeg måske kommer hjem med den senere i dag. Men igen siger det bare hvor lidt liv vi har, hvis vi ikke har en computer og et fjernsyn.

Read it and keep laughing.

Så er hun på banen igen. Klar til at fortælle om endnu flere oplevelser.
Det sidste nye der er sket, er at jeg har været til Gl. Elevweekend fra den 4-6 april 2008.
Vi ankom ude på Egå Ungdomshøjskole fredag aften og tror at alle havde følelsen af at det var helt uvirkeligt at se det hele igen, at være tilbage. Min første tanke, da jeg trådte ind på Århus Hovedbanegård var, velkommen hjem Anne. Alle gamle elever der kommer tilbage på besøg på skolen, får en smule ejerfornemmelse og mange tænker, hvad laver den gut på mit værelse. Men sådan er det jo, når man har levet de bedste måneder af sit liv der.
Den første aften brugte vi på at få alt nyt at vide om hinanden. Der var kommet rigtig mange fra mit hold, men desværre kom hverken Christina eller Maria, hvilket jeg var rigtig ked af. Trængte sådan til at se dem begge.
Man kunne tydeligt mærke at tiden var gået videre og mange af dem havde rent faktisk fundet sig en kæreste. Det var virkelig skønt at se de alle havde det så godt. Lørdag kom og vi slappede alle af, så vi kunne være friske til festen om aftenen. Temaet til festen var Space og der var nogle der havde rigtig flotte kostumer, men jeg havde ikke haft fantasi og tid til at finde på noget. Vi fik rigtig god mad, snakkede, sang og hyggede os. At se så mange forskellige mennesker, med en kæmpe ting til fælles. Gammel elev på Egå Ungdomshøjskole.
Inden jeg overhovedet var taget af sted om fredagen, havde jeg sagt til mig selv, at denne gang ville jeg ikke gå glip af lærerbandet. Hvilket jeg nemlig gjorde året tidligere. Jeg havde drukket en del og hyggede mig og tænkte jeg hellere måtte sige hej til Peter, som jeg havde været lidt sammen med, da jeg gik der. Endnu en gang måtte jeg så erkende at jeg gik glip af lærerbandet, men ikke kun det, faktisk næsten hele festen. Jeg tror jeg snakkede med Peter i 4 timer eller der omkring. Det var simpelthen så dejligt at snakke med ham igen. Især fordi han har forandret sig sindsygt meget. Kunne knap nok kende ham, da jeg så ham. Men ikke nok med det, så er han blevet meget mere moden og er virkelig kommet videre med sit liv.
Jeg må da indrømme at da han tog hjem kl 02.23 blev jeg da lidt trist, for han havde virkelig fået vækket nogle gamle følelser i mig. Glemte alt hvad der var herhjemme i hans selskab. Heldigvis har jeg da en aftale med at se film med ham, når vi begge får tid. Problemet er jo bare at han bor i Århus og det tager godt nok kun en time, men det er stadig besværligt.
Nu er weekenden så gået og jeg føler mig faktisk lidt tom indeni. Alle de mange mennesker, som jeg holder så meget af, er taget hjem til deres nye liv og hvem ved hvornår jeg kommer til at se dem igen. Nu er det nemlig den lille ulempe at de fleste af dem bor på Sjælland.
Men så må jeg jo bare spare nogle penge op til at komme derover.
Men i hvert fald har det alt i alt været en rigtig vellykket weekend, som jeg gerne gentager næste år.
Jeg er faktisk også nået frem til den lille ting at jeg skal til at stoppe med at ryge. Det føles lidt som at give slip, på den ting der har støttet mig i så mange år, men samtidig vil jeg heller ikke skade mig selv længere. Jeg har brug for energien ved ikke at ryge. Brug for pengene og glad for at jeg kan måske kan slippe afhængigheden af de forbandede smøger. Men det bliver en kæmpe udfordring for mig og mange må bære over med hvor træls jeg bliver. Jeg får højest sandsynligt de værste humørsvingninger, men de går forhåbentlig over igen. Det kræver bare en del kræfter i lang lang tid.
Men stop datoen er sat og nu skal jeg bare forberede mig og gøre mig klar til kamp.
Det var da et lille resume fra min weekend. Det er svært at forklare så mange følelser i en tekst. Men nu må vi se hvornår jeg er tilbage med endnu flere nyheder fra mit liv. Nok mest sandsynligt når jeg stopper med at ryge. Så skal jeg bare have tiden til at gå hurtigst muligt.
EUH for evigt en del af mig!