Kan man virkelig føle sig hjemme et andet sted end hjemme? Det spørgsmål har undret mig meget. Sidste weekend var jeg hjemme i Silkeborg og det føltes helt forkert. Misforstå mig ikke. Det var mere end skønt at se hele familien og vennerne igen, men samtidig glædet jeg mig næsten alt for meget til at komme tilbage til Egå Ungdomshøjskole. Det er endelig lykkedes mig at få mit værelse til at se hyggelig ud og her er dejligt at opholde sig. Det eneste der egentlig skulle til var en masse billeder af alle jeg kender, en stol og et tæppe. Så nu er det lige meget hvor jeg kigger hen, så er der minder hjemmefra.

På torsdag kommer jeg hjem igen til åbent hus på HF og Handelsskolen. Så jeg har hele fredag til at shoppe løs for de penge jeg ikke længere har. Jubii... Lørdag tager jeg så afsted igen og er klar på at drikke øl til vores cafe aften.

Det undrer mig lidt at man kan gå på en skole, hvor der er mennesker alle steder fra i landet og 1/3 er drenge, men ikke mere end to jeg vil putte under kategorien nogenlunde pæn. Lige et sted for mig hva.. Det "seje" er så at den ene af dem er søn af en skuespillerinde. Hans mor spillede moren til Anja i Anja og viktor. Det er ham jeg har spillet 4½ time badminton med. Godt nok i to omgange, men første gang kunne jeg knap nok gå i 3 dage på grund af smerter i røven. Fedt! Så der blev grinet en smule af mig og jeg er jo som i nok ved en værre brokrøv, så jeg siger bare stakkels de andre.
I stedet er det så bare lykkedes mig at få et kæmpe hosteanfald og måtte en tur til lægen. Han kunne ikke give mig noget svar på hvorfor, men har da fået noget hostesaft. Yes! Så nu ligger jeg på mit værelse og må ikke gå væk fra gangen før i morgen. Sådan går det når man melder sig syg. En hel dag i sengen uden noget som helst at lave. Har allerede set 3 film, været til læge og klokken er kun 17.10. Jeg keder mig bare en smule. Hver gang jeg hoster følelse det som om mine lunger er ved at blive revet med op. Ikke ligefrem behageligt vel?
Inde på mit værelse sidder der en hovedkontakt til lyset på skolen og i de sidste dage er den begyndt at bromme, så det er heller ikke ligefrem let at sove i den larm. Nu er det ikke fordi jeg ikke kan lide at være her, overhovedet ikke. Trængte bare lige til at fortælle om de negative ting med at være her er. Her er virkelig dejligt og jeg føler for en gang skyld jeg har taget det rigtige valg.
Så er der kun 45 minutter til jeg får aftensmad. Min mave knurre allerede af mig. Sådan går det jo når man keder sig. Man tænker kun på MAD!
Nu har jeg lige taget lidt billeder af hvordan mit værelse ser ud. Så kan I også følge med i hvordan jeg bor..