Heeeeeeeej...
Hvor tit er det lige at man ønsker at dagene skal gå hurtigere nu, hvor man har sommerferie.. Det er da vidst ikke helt normalt. Hmm, men det er jo nok også derfor det er mig som har de tanker! Jeg vil mene at denne sommerferie kun vil blive brugt på arbejde, næsten! Jeg havde da en hyggelig dag i går, sammen med Tomasz, Emil, Annie og Karina. Vi var da lige en tur i Djurs Sommerland. Der blev 5 voksne pludselig til 5 børn. Vi havde en indianerfjer på hovedet hele dagen inkl. nogle indianerstriber i ansigtet. Det er det man kalder en god dag. Vi var rent faktisk også ret heldige med vejret. Super fed dag!
Nå, men jeg må vel hellere i gang med opdateringen med det sidste nye. Jeg vil mene, at det største jeg nogensinde har oplevet skete for snart en måned siden. Den 4. juli blev min lille niece født, Frida. Hun er den smukkeste lille pige jeg nogensinde har set, man kan slet ikke lade være med at elske hende mere og mere for hver dag der går. Jeg er så stolt en faster som man overhovedet kan blive <3
Der er faktisk også sket det, at Tomasz og jeg er flyttet i den nye lejlighed og hold da kaje, hvor er den lækker. Det er virkelig noget helt andet end på kollegiet. Men havde ikke troet at det var så svært at få pakket ud. Vi har boet her i snart halvanden måned og det lille værelse (kontoret) er endnu fyldt med flyttekasser og der er endnu ikke udsigt til at de vil blive pakket ud.
Nu skal det da lige siges, at jeg er faktisk blevet færdig med HF. Jeg har rent faktisk gennemført noget, hvilket ikke er sket i meget lang tid. Og for satan, hvor føles det godt. Og det her er en sætning som skal indeholde ordet "satan" og gerne i stor stil. Nu kommer der så til at ske det, at jeg forhåbentlig kommer ind på seminariet og skal starte der den 17 august, men det er dog stadig usikkert i et par dage, men så får jeg også endelig svar. YES!
Men jeg har ikke meget tid til at skrive denne gang, der skal jo handles ind en gang i mellem. Sååå tutteluuuuu alle sammen. Skal nok gøre et ihærdigt forsøg på at få skrevet når jeg ved mere angående seminariet..
BYE BYE!
28 juli, 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)

