Hvornår kan man oprigtigt sige man ved hvad der foregår inde i hovedet på andre? Aldrig!! I den sidste uge har jeg skrevet med Peter og han blev ved med at sige han ville komme ud og besøge mig. Første gang var i mandags. Nu er det snart søndag og han har stadig ikke været her. Nu skal det lige siges vi er kommet på god fod igen. Han skrev til mig og siden da har jeg ikke kunnet ligge min mobil væk. Selvom han bliver ved med at såre mig, kan jeg ikke lade være med at blive ved med at give ham en chance mere, og endnu en. Denne gang tror jeg så at han ikke vil give mig en ny chance. Her på skolen havde vi cafe i går aftes, men dog kun til kl. 23.00, fordi det havde sneet så meget og hvis vi kom til skade, var der ingen chance for at vi kunne få hjælp herud. Det lykkedes os at drikke alt alt for meget, men vi havde det sjovt. Lige indtil en der hedder Rasmus ringede til Peter og sagde der var en der gerne ville snakke med ham, men jeg var for fuld til at droppe ham og var stadig i tvivl om jeg overhovedet ville. Nu har vi så ikke snakket sammen og jeg er alt for sikker på, at han ved det var mig der ringede, og at han har opgivet mig.
Det blev dog en god aften. Billige øl og flaskehalsen peger på. Den som flaskehalsen peger på skal kysse ... Det kan blive til mange kys i løbet af bare 10 minutter. Men på den måde får man da hinanden lært at kende på en helt anden måde.
Jeg er begyndt at omtale mig selv som en hest med klapper ved øjnene. De opfatter ikke andet end det der er lige foran dem, præcis lige som mig. Kan slet ikke gennemskue nogle/noget for tiden.
I morgen tager nogle fra skolen af sted til Paris og mandag resten til Østrig på ski. Deriblandt mig selv. En uge på ski. Det skal nok gå galt. Jeg har aldrig prøvet det før og falder sikkert rimelig mange gange.. Men det skal nok blive sjovt. Så i morgen skal dagen bruges på at pakke og fjerne alt mad der ikke kan holde sig i en uge.
Dagen i dag er i stedet blevet brugt i sengen og endelig på at rydde op og vaske tøj. Ikke ligefrem det mest spændende, men det skulle jo gøres.
Folk på denne skole er meget åbne hvad sex angår. Nu er der 2 gange nogle der i ædru tilstand har spurgt mig om jeg ikke ville være med på en trekant. Ikke lige hvad jeg havde regnet med fra et kærestepar. Men dog noget at grine af.
Der er ikke sket det helt store herude. Vi laver stort set det samme hver dag. Går til timer, spiser, sover og ser film. Undtagelsesvis lige i torsdags. Kl. 23.00 var vi 3 piger der lige fik lyst til at bade i sneen i bikini og derefter ind og snakke til kl. 04.30. Det var super hyggeligt, men vi havde alle en meget hård fredag. Blandt andet endte jeg med at falde i søvn til design. Hov!
Nu vil jeg hente mit vasketøj, og min blog vil igen blive opdateret efter vores skitur. Held og lykke med ikke at brække nogle ben i mellemtiden, Anne.
24 februar, 2007
11 februar, 2007
Allerede februar og jeg har endnu ikke besluttet mig for hvor jeg gerne vi begynde i skole til sommer. Lige nu er mit største ønske dog at komme ud og arbejde som entertainer på et spansk hotel. Tjene nogle penge og forbedre mit sprog samtidig.
En weekend her på Egå ungdomshøjskole kan være ret trist. Når vi har cafe er det rigtig skægt, men dagen efter sover alle og hvis man som mig underlig nok er vågnet kl. 10.00 er der ikke meget at give sig til.
En dag hvor vi rent faktisk havde tømmermænd og skulle se film, kom der en gammel elev på besøg. Han hed Peter og gik her for et år siden. Da jeg så ham første gang var jeg helt overbevist om at han var omkring 20 år gammel, men det viste sig så at han rent faktisk kun er 17. Men en ting er helt sikkert, han var super lækker. Den tanke er jeg så en af de eneste der har om ham. Men fint så kunne jeg jo måske få ham for mig selv. Da det så blev torsdag sad jeg og snakkede men Christina fra min gang og sagde til hende i spøg om hun ikke kunne spørge ham om han kom til cafe fredag. Så skulle hun selvfølgelig drille mig og ringede til ham. Hun bildte ham ind at jeg havde snakket om ham hele ugen fordi han var så lækker og spurgte om han ikke kom og drak med os fredag. Og med mit sædvanlige held havde han selvfølgelig en kæreste, men de havde dog kun været sammen i halvanden uge og det gik allerede dårligt, så jo han kom. Han havde så også slået op med hende inden ham kom. Derefter aftale Christina og jeg at jeg skulle se vildt godt ud næste aften. Så efter undervisningen lagde vi ansigtsmasker og hun tvang mig til at slappe fuldstændig af så jeg ikke blev stresset. En lille lur midt på dagen er heller ikke dårlig. Da han så kom til aftensmad tid rendte jeg rundt uden make up og med strittende hår. Men pyt jeg prøvede bare at gemme mig lidt væk, for var også utrolig flov over det Christina havde sagt i telefonen. Da vi havde spist skulle jeg over i hus 3 og have lagt make up af en der hedder Hamsa. Hun er utrolig dygtig til det. Så rent faktisk endte det med at jeg så vildt godt ud. Fik jeg også af vide et par gange i løbet af aftenen. Nu er jeg så utrolig dårlig til at flirte, så fik lidt hjælp og inden jeg viste af det sad vi og kyssede. Der var godt nok også gruppekys hele aftenen, men det er åbenbart helt normalt på denne skole. Da Peter tog hjem var jeg helt oppe og svæve. Han havde inviteret mig i biografen dagen efter. Vi skrev også sammen inden jeg gik i seng. Glad og tilfreds. Men det skulle hurtigt spoleres. Biografturen gik rigtig godt, men da vi skrev sammen bagefter, viste han ikke rigtig. Både fordi han lige var kommet ud af et forhold dagen før og så havde han et mærkeligt forhold til hans eks fra Norge. Hvad han mente med det har jeg stadig ikke forstået. Men hvorfor sidde og holde mig i hånden og kysse mig hvis han var i tvivl. Jeg tror ikke han mente noget ondt med det, men da jeg kom tilbage til skolen, var jeg helt nede. Jeg havde lyst til at kaste med alt i vrede. Jeg begyndte da også og græde, men nok mest af skuffelse, for havde jo kun kendt ham i 2 dage.
Da vi gik sammen til biografen var der rigtig mange der gloede efter os. Måske fordi Peter ikke ligner svigermors drøm. Han har en piercing i læben og tungen og skal have endnu en. Han er ryger og vil gerne havde tatoveret begge sine arme når han bliver 18 og får råd. Han har også været ude i nogle knap så gode ting da han var mindre, men han virker meget forandret nu, men stadig med at vildt temperament, som han selv fortalte. Man kan ikke ligefrem sig vi var Hr. og Fru. Danmark.
I dag har jeg stadig været fyldt med vrede, selvom jeg godt ved det er spild af tid og bare skal lade det ligge og se hvad der sker, for han har ikke afvist mig 100 procent ENDNU.
Så endnu en oplevelse i mit liv der endte dårligt.
I torsdags blev vores undervisning også stoppet mit i det hele fordi der var nogle der havde drukket i hverdagene og røget hash. Alle skulle ind en efter en og sige om de havde noget med det at gøre. 18 sagde ja. 8 havde drukket og 10 røget hash. Kl. 15.00 var der så møde igen og vi fik af vide at en var blevet smidt ud og 2 havde fået en advarsel. Resten skulle ringe til deres forældre og fortælle det.
Jeg kan ikke rigtig komme på mere at fortælle herude fra, så måske skal jeg bevæge mig ud og opleve noget nyt.

