Nu har jeg fået en rykker på, hvorfor jeg ikke snart får opdateret min blog, så nu tænkte jeg at det var ved at være på tide. Jeg har simpelthen ikke haft tiden til at få det gjort, og ja det er godt nok også for dårligt.
Der er sket rigtig meget siden oktober måned og det første jeg vil starte med at skrive om, er min tur til Paris med skolen. Det var nok den fedeste tur jeg nogensinde har været på. En uge i kærlighedens by. Og ja kærligheden blomstrede for flere. Også for mit vedkommende. Jeg havde gået og flirtet frem og tilbage med Brian fra min klasse og da vi så nåede til Paris blev det også til mere end søde ord. Vi var sammen den første aften dernede og fortsatte hele turen igennem. En uge hvor jeg følte mig mere lykkelig end nogensinde. At gå hånd i hånd i Paris' gader og blive holdt om, om natten var mere end jeg havde drømt om længe. Vi var ude at se en masse forskellige ting. Blandt andet var vi ude at sejle på Seinen, i Eiffeltårnet og meget mere. Den sidste dag brugte vi i Disneyland. Det var en kæmpe oplevelse at se så mange mennesker gå i barndom igen. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile hele dagen, selvom at der var mere end koldt. Hver aften var vi også ude at drikke. Enten på hotellet eller på nogle små barer rundt omkring, i nærheden af hotellet. Selv lærerne var endnu mere fulde end os elever.
Da vi så kom hjem fra turen, var jeg meget i tvivl om hvordan det ville gå med Brian og jeg, for han skulle rejse til London den 14 januar og tage sin uddannelse derover. Han ville være væk i et helt år, men vi blev dog enige om at vi ikke ville være kærester, men vi kunne godt opføre os sådan, alt andet ville være blevet alt for indviklet.
Nu har det været den 14 januar og han er rejst. Uanset hvor meget jeg ønskede han ville blive hos mig, var jeg klar over at det ikke var muligt. To dage før han rejste sluttede han kontakten i mellem os. Han hverken svarede når jeg ringede eller på mine beskeder. Mit håb er, at han vidste det ville blive for hårdt, men dette er og forbliver uvidst.
Tiden med ham, var perfekt. Hver gang han ikke var hos mig savnede jeg ham og når han var der, ville jeg ikke lade ham gå. Jeg ville gøre alt for ham. Men at vide han er væk så længe ødelægger mig fuldstændig.
Selvom at jeg ved han kommer hjem i en uge, her inden så længe, er jeg ikke sikker på at han kontakter mig og vil se mig, men jeg har vel lov til at have et lille håb inderst inde. Helt derinde hvor ingen kender mig.
Jeg håber også på han læser dette her, så han ved hvor meget han virkelig betød for mig. Men det er der også kun en lille del af mig der tror på.
Jeg fortryder ikke at jeg indvoldverede mig i hans liv, for nu ved jeg at jeg kan føle så meget, når jeg møder den rette.
De sidste mange måneder er fløjet af sted og jeg har afsluttet mit grundforløb og er startet i lære på SAS Radisson og det er rigtig godt, men virkelig hårdt. Jeg arbejder 8 timer om dagen og når jeg kommer hjem orker min krop ikke mere, men det vil jeg nok vænne mig til efterhånden.
Her på det sidste er der også sket rigtig mange dejlige ting.
Camilla og jeg har fundet en lejlighed og skifter adresse senest den 1.2.2008. Alle tingene til lejligheden er næsten købt og fundet frem, så nu kan vi ikke gøre andet end at vente og glæde os til vi får nøglen til vores nye hjem.
Samtidig har jeg fået kontakten til Morten igen. En bytur kan gøre mange ting. Jeg er lykkelig for at han vil snakke med mig igen, selvom det tager lidt tid for mig, før det bliver det samme som sidst. Men det er skønt at han er tilbage i mit liv, for hold kæft hvor har jeg savnet ham.

Nu skal det måske også lige siges at jeg har fået mit kørekort og er begyndt at gøre byen usikker. Jeg elsker at jeg nu kan køre rundt. Det er en skøn følelse, men jeg får nok ikke ligefrem brugt det så meget, nu hvor jeg flytter, men pyt, for nu bor jeg snart så tæt på alting, som jeg næsten kan komme.
Tror det var alt hvad jeg lige kunne komme på for denne gang, men kommer sikkert på noget mere igen snart. Og nu skal jeg nok sørge for at få skrevet lidt oftere herinde, tror jeg ;)
I kender mig, jeg er ikke ligefrem så god til sådan noget. Så lidt tålmodighed skal der til, hvis i ikke har opgivet helt at tjekke hvad jeg går og laver. Nu har jeg nok heller ikke så mange tilbage der læser om mit liv, og så spændende er det i virkeligheden heller ikke. Neeej det havde I nok ikke troet hva.. Anne er jo hende der altid laver en masse spændende lort. Puha nej da. Hun laver sq kun en masse lort. Spændende er det ikke..
See you all..