Nu har jeg siddet og spekuleret over om jeg rent faktisk skulle gøre noget ved min dovenskab.. Altså hvor svært kan det være at rydde op, vaske op, vaske tøj, lave lektier, løbe en tur - bare tage sig sammen! For mig er det åbenbart noget af det sværeste i mit liv.. Eller vent jeg har endnu en ting som er en umulighed... Rygestop nummer 300000 er i gang og med håb om at det vil lykkedes denne gang.. Halvanden dag er gået og jeg er allerede ved at have smadret alt og alle op til flere gange. Mit temperament har nået nye højder, som jeg aldrig havde troet var muligt. Jeg vil virkelig gerne stoppe, men det er bare såå svært og det ødelægger fuldstændig mit humør. Måske også derfor at jeg sidder og skriver dette nu. Jeg vil nu sige at det hjælper lidt at sætte min ynglings jeg-er-sur CD på, Blink 182.

En lille opdatering i mit liv har jeg rent faktisk. Vi skal flytte igen, denne gang i en dejlig stor lejlighed med altan, det bliver så super fedt at komme væk herfra. Endelig et sted, hvor man kan føle sig rigtig hjemme uden at skulle bekymre sig om underboen nu vil spille latterligt højt musik midt om natten igen.

En ting jeg dog ikke glæder mig til er når Tomasz tager på studietur med hans klasse. 5 dage alene! Det er ikke sjovt, for jeg ved at jeg kommer til at savne ham så sindsygt meget og bare længes efter ham. Med en tanke i hovedet: KOM NU HJEM! Måske er det godt nok at savne, jeg ved i hvert fald at jeg sikkert vil elske ham endnu højere når jeg så ser ham igen. Håber han får den bedste tur, for det fortjener han.

Og når man snakker om solen, så kommer han ind af døren, så nu smutter jeg altså igen. Jeg skal nemlig kramme min kæreste alt hvad jeg kan!

Bye!