Tja, det der med at begynde at skrive mine erindringer ned går ikke ligefrem helt som planlagt, men nu er jeg da endelige klar igen. Vi er snart nået til marts og det følelses som om alt er sket i den sidste månedstid.
Den sidste dag i januar modtog vi nøglen til vores nye lejlighed og havde den første nat sammen den 1.2. Det var en meget underlig følelse pludselig at bo på en helt ny måde, uden den samme form for beskyttelse, som jeg altid har været vant til derhjemme.
Lige nu sidder jeg alene i lejligheden. Camilla er på arbejde og kommer først hjem når jeg engang sover. Jeg føler mig meget alene. At sidde en lørdag aften mutters alene er ikke noget jeg har gjort i lang tid. Jeg savner tit mit gamle liv, hvor alt var sikkert og beskyttet. Havde vennerne ikke tid, var mine forældre der altid til at underholde mig. Efter jeg er flyttet har jeg endelig lært, hvor meget de betyder for mig, og det er gået op for mig at jeg faktisk savner dem dagligt. Jeg har nogen gangen tanken om at jeg gerne vil flytte hjem og begynde på en skole igen. Droppe voksenlivet og nyde ungdommen igen. Føler alting er gået alt for stærkt. Kan slet ikke følge med den fart mit liv har taget. Alt er nyt og det er bare for meget for mig. Nu siger jeg ikke at jeg hader at bo her. Jeg nyder virkelig at bo sammen med Camilla, men det er bare psykisk hårdt for mig af og til.
Måske er problemet også at jeg ikke rigtig bruger tiden ordentligt. Når jeg kommer hjem fra arbejde kan jeg bruge mange mange timer foran fjernsynet og får slet ikke nået alle de ting jeg i løbet af dagen havde tænkt jeg ville. Vaske op, gøre rent, gå en lang tur i skoven, læse nogle gode bøger eller begynde at male igen. Kroppen går bare i stå foran fjernsynet og nogle dage laver jeg slet ikke andet. Føler ikke rigtig mit liv har nogen mening længere. Jo jeg kæmper da for at blive kok og nyder det også, men synes ikke rigtig jeg er glad på samme måde, som jeg var en gang.
At vide klokken er 21.30 og jeg skal op kl 05.00 når næsten alle jeg kender stadig er i byen og møder nye mennesker. Alle de mennesker jeg ville ønske jeg lærte at kende. I stedet er jeg fyldt med dårlige undskyldninger om at jeg er for træt og ikke rigtig orker noget. Dette er da også sandt, men grunden til at jeg er træt, er jo lige præcis fordi jeg ikke laver noget som helst, udover arbejde 5 dage om ugen.
Nu hvor jeg har gang i alt brokkeriet, kan jeg vel ligeså godt få fyret det hele af på en gang.
I starten af april måned er jeg blevet inviteret med til Gl. Elevweekend med min højskole, og det er noget jeg virkelig gerne vil, problemet er bare at det er ikke sikkert jeg kan få fri til det og hvis det bliver relevant, vil jeg blive helt utrolig ked af det, for savner virkelig den skole og lige nu er mit største ønske at se alle dem jeg gik med igen. Men Anne, lad nu være med at tage sorgerne på forskud, du ved jo at din chef vil gøre alt for at give dig fri!
Er der andre i denne verden, der føler at der er så mange ting man gerne vil, men ikke rigtig tror nok på sig selv til at kunne gennemføre det? Sådan har jeg det for tiden. At læse og skrive er nogle af de største glæder i mit liv. Nok også derfor jeg valgte at oprette denne blog. At dele mit liv med andre føles godt. Alt det jeg ikke kan få sagt, kan jeg i stedet skrive her. Mange mener at deres største drøm i livet er at finde den store kærlighed og få alle de børn de ønsker sig, og gerne så hurtigt som muligt. Min drøm er i stedet at skrive en bog, med alle de mange tanker jeg har i mit hoved og få udlevet de mange ideer jeg har. At blive den skuespiller jeg altid har ønsket mig at være. Det at stå på en scene foran et puplikum er nok det største kick jeg kan få.
Selvfølgelig vil jeg da gerne finde kærligheden og få børn en gang, men jeg er bare ikke sikker på at det kun er det mit liv handler om.
Nu må I ikke tro at jeg har det dårligt eller noget i den retning. Jeg nyder at leve og håber på jeg en dag får opfyldt de mange drømme jeg har.
Nå men videre fra alt det drømmeri og deprimerende skriveri.
I torsdags var jeg i byen med nogle af mine venner fra teknisk skole og folkeskolen og jeg må indrømme at det er længe siden jeg sidst har haft så sjov en bytur. De fleste af dem der var i byen var enten kokke- eller tjenerelever. Det var rigtig dejligt at samtalerne bare flød af sted og alle havde noget til fælles. Da turen gik hjem af, kunne jeg næsten ikke gå, for havde danset alt for meget i nogle helt nye sko. Ikke lige den bedste ting at gøre, men kunne simpelthen ikke lade være. En tur der burde tage max 10 min. i fuld tilstand tog i stedet ca. 30 min. Mine fødder ville bare ikke mere. :D Det var også et tegn på at jeg virkelig havde haft det sjovt.
Ved rent faktisk slet ikke hvad jeg skal skrive længere. Ikke fordi jeg ikke oplever noget, men føler jeg er løbet tør for ord, hvilket normalt aldrig sker for mig. Tror virkelig mit liv er ved at tage en helt ny drejning. Nok heldigvis på den gode måde, set på længere sigt.
Nå, men jeg skal vel lige skrive den visdom jeg altid har med i slutning af hvert indlæg jeg skriver. Tænk jer nu godt om, når i tænker på at flytte hjemmefra. Det er slet ikke så let som det ser ud til. Selvom i måske tænker at det ville være rart at komme væk hjemmefra, så nyd det, mens i stadig bor hjemme. I savner jeres forældre mere end i lige havde troet.
The end and she is out of here for now!