24 februar, 2007

Hvornår kan man oprigtigt sige man ved hvad der foregår inde i hovedet på andre? Aldrig!! I den sidste uge har jeg skrevet med Peter og han blev ved med at sige han ville komme ud og besøge mig. Første gang var i mandags. Nu er det snart søndag og han har stadig ikke været her. Nu skal det lige siges vi er kommet på god fod igen. Han skrev til mig og siden da har jeg ikke kunnet ligge min mobil væk. Selvom han bliver ved med at såre mig, kan jeg ikke lade være med at blive ved med at give ham en chance mere, og endnu en. Denne gang tror jeg så at han ikke vil give mig en ny chance. Her på skolen havde vi cafe i går aftes, men dog kun til kl. 23.00, fordi det havde sneet så meget og hvis vi kom til skade, var der ingen chance for at vi kunne få hjælp herud. Det lykkedes os at drikke alt alt for meget, men vi havde det sjovt. Lige indtil en der hedder Rasmus ringede til Peter og sagde der var en der gerne ville snakke med ham, men jeg var for fuld til at droppe ham og var stadig i tvivl om jeg overhovedet ville. Nu har vi så ikke snakket sammen og jeg er alt for sikker på, at han ved det var mig der ringede, og at han har opgivet mig.
Det blev dog en god aften. Billige øl og flaskehalsen peger på. Den som flaskehalsen peger på skal kysse ... Det kan blive til mange kys i løbet af bare 10 minutter. Men på den måde får man da hinanden lært at kende på en helt anden måde.
Jeg er begyndt at omtale mig selv som en hest med klapper ved øjnene. De opfatter ikke andet end det der er lige foran dem, præcis lige som mig. Kan slet ikke gennemskue nogle/noget for tiden.
I morgen tager nogle fra skolen af sted til Paris og mandag resten til Østrig på ski. Deriblandt mig selv. En uge på ski. Det skal nok gå galt. Jeg har aldrig prøvet det før og falder sikkert rimelig mange gange.. Men det skal nok blive sjovt. Så i morgen skal dagen bruges på at pakke og fjerne alt mad der ikke kan holde sig i en uge.
Dagen i dag er i stedet blevet brugt i sengen og endelig på at rydde op og vaske tøj. Ikke ligefrem det mest spændende, men det skulle jo gøres.
Folk på denne skole er meget åbne hvad sex angår. Nu er der 2 gange nogle der i ædru tilstand har spurgt mig om jeg ikke ville være med på en trekant. Ikke lige hvad jeg havde regnet med fra et kærestepar. Men dog noget at grine af.
Der er ikke sket det helt store herude. Vi laver stort set det samme hver dag. Går til timer, spiser, sover og ser film. Undtagelsesvis lige i torsdags. Kl. 23.00 var vi 3 piger der lige fik lyst til at bade i sneen i bikini og derefter ind og snakke til kl. 04.30. Det var super hyggeligt, men vi havde alle en meget hård fredag. Blandt andet endte jeg med at falde i søvn til design. Hov!
Nu vil jeg hente mit vasketøj, og min blog vil igen blive opdateret efter vores skitur. Held og lykke med ikke at brække nogle ben i mellemtiden, Anne.

Ingen kommentarer: